Der er noget forunderligt ved at begynde at forstå narcissismen – ikke som en fjern diagnose, men som et mønster, der på mange måder kan præge os dybt, når vi vokser op i dens skygge.
For mange af os handler det ikke om at sætte etiketter, men om at sætte os selv fri.
I dette afsnit af Sprækker af lys undersøger jeg, hvordan narcissistiske familiedynamikker former os – og hvordan vi kan begynde at genfinde os selv, når vi som voksne står tilbage med et lavt selvværd, konstant selvkritik eller en følelse af at gå på æggeskaller i relationer.
Jeg taler om, hvordan narcissistisk adfærd ikke altid handler om “onde mennesker”, men om en mangel på identitet, empati og følelsesmæssig modenhed.
Og jeg deler et uddrag fra min bog Sprækker af lys, skrevet under et skriveophold i det sydsjællandske refugium, hvor jeg indlæste mine refleksioner om barndom, narcissisme og heling.
Her taler jeg blandt andet om:
Hvordan narcissisme i familien skaber roller som “yndling”, “søndebuk” og “medløber”
Hvorfor børn fra narcissistiske familier lærer at tilsidesætte sig selv for at bevare roen
Hvordan vi – uden at opdage det – kan komme til at gentage de samme mønstre i vores egne relationer
Og ikke mindst: hvordan vi bryder cyklussen og begynder at hele
Det handler om at forstå, hvad der skete – uden at miste sig selv i analysen.
For selvindsigt er ikke kun for at forstå vores fortid. Det er for at skabe frihed i nutiden.
💛 Hvis du mærker, at noget i dette afsnit rammer genkendelse, så husk: du er ikke alene.
Bevidsthed er første skridt til forandring – og det, du forstår, kan du begynde at hele.
📘 Bogen Sprækker af lys kan købes her:
🎧 Lyt til podcasten Sprækker af lys her:
Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, må du meget gerne:
💫 Følge Sprækker af lys på din foretrukne podcastplatform
⭐️ Give podcasten stjerner eller skrive en kort anmeldelse
📩 Dele artiklen med én, du tænker kan have gavn af den
Din støtte betyder mere, end du tror.
Tak for, at du lytter – og fordi du tør se på det svære med lys.
