Velkommen — og tak fordi du læser med.
Dette podcast-afsnit og artiklen passer sammen med Kapitel 9 (Fase 2) i bogen Sprækker af lys - Vejen til styrke og frihed efter en dysfunktionel opvækst.
Dagens episode handler om noget, mange af os kender alt for godt: tankemylder. De tilbagevendende indre stemmer, bekymringerne, de kritiske kommentarer og de lange mentale samtaler, vi ikke selv har bedt om.
Hvis du er vokset op i et hjem med narcissistiske forældre, kan tankemylderet føles som en gammel velkendt følgesvend. Du har måske lært at tilpasse dig, analysere, forklare og fornemme stemninger så tidligt i livet, at din hjerne stadig tror, det er nødvendigt at være på vagt.
Men her er det vigtige:
Dine tanker er ikke dig.
De er gæster, der kan komme og gå. Og du kan lære at stå udenfor dem.
Hvorfor vi arbejder med diffusion
Diffusion — eller eksternalisering — handler om at skabe en lille, kærlig sikkerhedsafstand mellem dig og dine tanker. I stedet for at være i tanken (“jeg er ikke god nok”), træder du et skridt tilbage og bemærker:
“Der er en stemme her, som siger, jeg ikke er god nok.”
Den afstand er nøglen til at vælge handlinger, der matcher dine værdier — ikke dine gamle overlevelsesstrategier.
Øvelsen fra dagens episode — klar til brug
Tag gerne din notesbog frem. Sæt tempoet ned. Og lad øvelsen udfolde sig.
1. Funktionel analyse af den indre stemme
Notér:
Hvornår på dagen dukker den typisk op?
Hvilket humør er du i, før den kommer?
Hvordan lyder den — hurtigt, langsomt, lyst, dybt?
Hvor gammel føles stemmen?
Oplever du den som maskulin, feminin eller noget helt tredje?
Hvor i kroppen mærker du den?
Det er ikke indholdet i tanken, vi arbejder med — men formen.
2. Giv den et visuelt udtryk
Tegn stemmen på papiret.
Barnlig, karikeret, skæv, blød, skarp — alt er velkomment.
Jo mere konkret og komisk den bliver, desto mindre magtfuld føles den.
3. Navngiv den
Her må du gerne være kreativ:
Bebrider Birthe
Imposter Inge
Bekymrede Bjarne
Eller en tegnefilmsfigur, fx Ursula eller Anders And
Et navn gør den ufarlig. Det skaber humor. Og humor skaber afstand.
4. Find funktionen
Læg en hånd på den del af kroppen, hvor du mærker stemmen.
Spørg den:
“Hvad er det, du forsøger at passe på?”
Ofte vil svaret være noget blidt:
Jeg vil undgå, du bliver såret.
Jeg vil sikre, du ikke gør noget forkert.
Jeg vil beskytte dig mod kritik.
Det ændrer ikke tonen — men det ændrer dit blik på den.
5. Anerkend — vælg — handl
Når stemmen kommer næste gang, kan du sige:
“Hej, [navn]. Jeg ser dig. Du må gerne være her.”
Anerkend funktionen.
Og vælg så bevidst, hvad du vil gøre lige nu.
Formålet er ikke at få tankerne til at forsvinde.
Formålet er at forhindre dem i at styre dig.
Så kan du leve, handle og sætte grænser — selv når tankemylderet larmer.
Et lille perspektivskifte
Det dømmende sind går ofte begge veje.
Mange af os har internaliseret den tone, vi engang blev mødt med — selvom vi i dag tager afstand fra den. At eksternalisere stemmen skaber plads til noget nyt:
en mildere indre dialog
en tydeligere fornemmelse af dine egne værdier
en styrket evne til at handle, selv når det føles modigt eller sårbart
Dette er den langsomme frisættelse, som diffusion træner.
Ønsker du at arbejde videre?
Du finder flere øvelser, refleksioner og guidede tekster i min bog “Sprækker af Lys” — som du kan købe i boghandlen eller bestille via frydenlund.dk.
Øvelserne i bogen og podcasten er skabt som et samlet univers. Du kan lytte og læse i den rækkefølge, der føles rigtig.
Tak fordi du er her — og fordi du tager dig af din indre verden med så meget mod og omsorg.
Kærlig hilsen Cleoh
