Der findes øjeblikke i relationer, hvor tiden næsten fryser.
En kommentar.
En tone.
Et blik.
Og pludselig er du ikke kun i nutiden. Du er også fem, elleve eller seksten år gammel igen.
Det her afsnit handler om dét øjeblik.
Og om, hvad du kan gøre dér.
Ikke for at blive kold.
Ikke for at blive hård.
Men for at blive fri.
Dine triggere er data
Når vi bliver trigget, tror mange af os, at det betyder, at vi er for følsomme. For dramatiske. For svage.
Men en trigger er ikke et karaktertræk.
Det er information.
Det er dit nervesystem, der siger:
“Der er noget her, der minder om noget gammelt.”
Og det er her, arbejdet med det indre barn bliver praktisk.
For når dit indre barn banker på – når kæben spænder, stemmen snører sig sammen, eller du får lyst til at blive helt stille – så er det ikke et tegn på, at du skal tie. Det er et signal om, at du skal blive.
Blive med dig selv.
Første skridt: Anerkend – ikke angrib
Mange af os har lært at skælde vores følelser ud.
“Tag dig sammen.”
“Du må ikke være så følsom.”
“Det er ikke noget at blive ked af.”
Men forestil dig, at du sagde det til et barn, der stod foran dig og var tydeligt såret.
Ville barnet falde til ro?
Eller ville det føle sig endnu mere alene?
Når vi forsøger at presse følelser væk, får de ofte et ekstra lag: skam.
Når vi anerkender dem, opstår der fleksibilitet.
Du kan forestille dig, at du sætter dit indre barn på skødet.
Eller i en rygsæk.
Ikke for at gemme det væk – men for at have det med dig, uden at det styrer.
Sunde relationer vs. manipulerende relationer
En vigtig skelnen i dette afsnit er denne:
I sunde relationer skaber sårbarhed forbindelse.
I manipulerende relationer kan sårbarhed blive brugt imod dig.
Hvis du siger:
“Det gør mig faktisk ked af det, når du siger sådan.”
Vil et sundt menneske stoppe op. Lytte. Måske undskylde.
Men en person, der ønsker konflikt eller dominans, kan svare:
“Du er alt for følsom.”
“Det var ikke det, jeg mente.”
“Hvordan kan du tænke sådan om mig?”
Her skal strategien være en anden.
To strategier mod passive-aggressive kommentarer
1. Forstør budskabet
Hvis nogen siger:
“Sikke en modig kjole.”
Og du ved, at det betyder: “Du ser forkert ud.”
Så kan du sige:
“Står du og siger, at jeg ser tyk ud?”
Du gør det implicitte eksplicit.
Du sender budskabet tilbage.
Det kræver mod.
Men det skaber respekt.
2. Stil det naive spørgsmål
Med ro. Næsten uskyldigt.
“Er det et kompliment?”
Når du stiller spørgsmålet, sker der noget.
Den anden bliver nødt til at tage stilling.
Du sender ansvaret tilbage uden at eksplodere.
Du lader ikke kommentaren hænge i dig.
Kend dit nervesystem
Når du bliver trigget, kan du typisk mærke én af disse reaktioner:
Kamp (vrede, konfrontation)
Flugt (trang til at forlade situationen)
Frys (træthed, tomhed, handlingslammelse)
Fawn (pleasing, selvudslettelse)
At kunne genkende din reaktion er halvdelen af arbejdet.
For når du ved, hvad der sker i dig, kan du vælge noget andet.
En pause.
En langsommere tone.
Et spørgsmål.
En grænse.
Modet til at være strategisk
Grænsesætning handler ikke om at vinde.
Det handler om at passe på dig selv.
Nogle gange er det mest modne at sige fra tydeligt.
Andre gange er det mest modne at gå.
Nogle gange er det at tage en time-out.
Andre gange at stille ét enkelt spørgsmål.
Men fælles for det hele er dette:
Du stopper op.
Du mærker.
Og du vælger.
Ikke ud fra frygt.
Men ud fra værdier.
Du må gerne være der – uden at blive der
Dit indre barn må gerne komme på besøg.
Følelser må gerne være der.
Men de behøver ikke styre dit liv.
Du kan sige:
“Jeg kan mærke, at det her gør ondt.
Og jeg vælger stadig, hvad jeg vil gøre.”
Det er ikke hårdhed.
Det er selvledelse.
Og selvledelse er en af de mest kærlige handlinger, vi kan give os selv.
