I dette bonusafsnit af Sprækker af Lys taler jeg med Kasper Andersen – fysioterapeut og Focused ACT-konsulent – om ACT, Acceptance and Commitment Therapy, og om hvordan metoden kan bruges helt konkret i praksis. Ikke bare i terapilokalet, men i kroppen, i stilheden og i de små valg, vi træffer igen og igen.
Jeg valgte at udgive samtalen som et bonusafsnit, fordi min bog og hele podcastens fundament bygger på ACT. Og fordi Kasper repræsenterer noget, jeg holder meget af: det tværfaglige blik. Når krop og psyke ikke behandles som to adskilte størrelser, men som ét sammenhængende system.
🌱 ACT – ikke som teori, men som praksis
ACT bliver ofte beskrevet som en terapiform, men for mig – og tydeligt også for Kasper – er det først og fremmest en måde at være i verden på.
ACT handler ikke om at slippe af med ubehag.
Det handler om at lære at være med det, så vi kan bevæge os i retning af det, der er vigtigt.
I samtalen taler vi især om de to kerneprocesser:
Bevidst nærvær – evnen til at stoppe op og være her
Committed action – at handle i retning af værdier, selv når det er svært
Når de to mødes, opstår der et rum. Et rum hvor vi kan vælge – i stedet for automatisk at reagere.
🧠 Når kroppen afslører autopiloten
Noget af det, jeg finder allermest spændende i samtalen, er Kaspers måde at bruge kroppen som indgang til psykologisk arbejde.
I stedet for kun at tale om tanker og følelser, arbejder han direkte med:
spænding
gentagelser
grænser
tempo
overbelastning
Et simpelt eksempel:
Hvornår går en bevægelse fra at være hjælpsom til at blive skadelig?
Hvornår siger kroppen fra – og hvornår overhører vi det, fordi vi er fanget i en fortælling om at skulle være stærke, præstere eller være “gode nok”?
Her bliver kroppen en slags sandhedsvidne. Ikke for at dømme – men for at vise os, hvad der faktisk sker.
🔬 Fokus på eksperimenter – ikke perfektion
Et centralt tema i Focused ACT er idéen om eksperimenter.
Ikke øvelser, man “skal” lave.
Ikke noget, der kan gøres forkert.
Men små, realistiske eksperimenter, der giver data:
Hvad skete der, da du prøvede?
Hvad gjorde det svært?
Hvad opdagede du om dig selv?
Nogle af de mest værdifulde svar i terapi er faktisk:
“Jeg fik det ikke gjort – det var for svært.”
For der ligger ærlighed, selvmedfølelse og mulighed for justering. Og netop dér begynder forandring.
🕊️ Stilhed som terapeutisk værktøj
Vi taler også om stilhed.
Om hvor svært – og hvor kraftfuldt – det kan være ikke at fylde rummet ud.
Stilhed giver plads til, at noget ægte kan opstå.
At klienten ikke bare reagerer – men vælger.
Kasper fortæller om, hvordan stilheden i arbejdet med indsatte ofte bliver et vendepunkt. Når autopiloten ikke længere virker. Når historien stopper op. Og når noget mere ærligt får lov at komme frem.
🔒 ACT i arresthus – valg i ekstremt snævre rammer
Noget af det stærkeste i samtalen er Kaspers arbejde i arresthus. For her bliver ACT’s grundtanke tydelig:
Du har altid et valg.
Også når dine ydre frihedsgrader er stærkt begrænsede.
ACT handler ikke om at ændre omgivelserne først.
Det handler om at opdage, hvor der stadig er handlefrihed.
I måden, vi møder os selv på.
I tempoet.
I retningen.
🌿 Det vigtigste budskab
Hvis du kun tager én ting med fra samtalen, håber jeg, det er dette:
Du har altid et valg.
Ikke nødvendigvis det lette valg.
Men et valg i retning af det, der betyder noget for dig.
ACT inviterer os ikke til at blive symptomfri.
Men til at leve mere helhjertet.
Og det – for mig – er essensen af både terapi, bog og podcast.
Kærlig hilsen
Cleoh
