Dette afsnit af Sprækker af Lys er anderledes end mange af de andre.
Det er ikke en samtale.
Det er ikke en analyse.
Det er en invitation.
En invitation til langsomt og nænsomt at besøge det sted i dig, hvor mange af dine automatiske reaktioner blev skabt: dit indre barn.
Øvelsen er indtalt, mens jeg skrev bogen, og bærer præg af at være både guidning og refleksion på samme tid. Tempoet er lavt, fordi arbejdet med det indre barn kræver noget andet af os end forståelse alene. Det kræver tilstedeværelse.
🌱 Hvorfor arbejde med det indre barn?
Mange af os kan have svært ved at udpege én bestemt hændelse fra barndommen og sige: “Det var dér, det gik galt.”
For ofte var det ikke én ting.
Det var stemningen.
Forbeholdene.
Usikkerheden.
Det, vi ikke vidste, hvornår ville ske.
Særligt hvis man er vokset op med følelsesmæssigt ustabile eller narcissistiske forældre, har man ofte lært at aflæse, tilpasse sig og undgå. Ud af det opstår indre regler – ikke fordi der var noget galt med barnet, men fordi barnet skulle overleve.
🧠 De indre regler, vi tager med os
I øvelsen arbejder vi med de regler og overbevisninger, som mange bærer på:
Jeg må ikke fylde for meget
Jeg må ikke være til besvær
Jeg må ikke vise vrede, tristhed eller behov
Jeg er kun værd at elske, hvis jeg opfører mig pænt
Disse regler var engang kloge strategier.
Men i voksenlivet kan de komme til at styre os automatisk – især i relationer, konflikter og nære bånd.
🎬 At spole livet baglæns
En central del af øvelsen er billedet af biografen.
Du ser dit liv som en film, der spoler baglæns – fra nutiden, gennem ungdommen og tilbage til barndommen.
Ikke for at analysere.
Men for at opdage, hvornår reglen første gang trådte i kraft.
Og dér, i det minde, stopper vi.
🤍 At møde barnet – uden at fikse
Noget af det vigtigste i arbejdet med det indre barn er dette:
Formålet er ikke at få følelser til at forsvinde.
Formålet er, at barnet ikke længere står alene med dem.
I øvelsen inviteres du til at:
se barnet
anerkende dets følelser
adskille skyld og ansvar
give den omsorg, der manglede
Du er ikke der for at tage smerten væk.
Du er der for at være med den.
🧭 At tage lederskab som voksen
Mod slutningen af øvelsen flytter fokus sig.
Fra barnet – til relationen mellem barnet og dig.
For heling handler ikke om, at barnet skal styre dit liv.
Det handler om, at barnet ikke længere bliver forladt.
Barnet må gerne komme på besøg.
Må gerne larme.
Må gerne have behov.
Men det er dig, der som voksen tager beslutningerne – med omsorg, bevidsthed og valg.
🌿 En øvelse, der kan gentages
Dette er ikke en engangsrejse.
Det er en praksis.
Du kan vende tilbage igen og igen.
Minde for minde.
Lag for lag.
Og hver gang du gør det, styrker du relationen til dig selv.
Tak fordi du lyttede – og fordi du tør være med det, der engang var for svært at være alene med.
Kærlig hilsen
Cleoh Søndergaard
