Der findes børn, der larmer.

Og så findes der børn, der lærer at blive stille.

I dette afsnit vil du blandt andet høre en kvinde fortælle om sin opvækst med en far præget af narcissistiske – og muligvis antisociale – træk: Udbrud. Drama. Dobbeltansigtet adfærd. Konflikter med alle. Et hjem, hvor stemningen kunne vende på et splitsekund. Og midt i det hele: et barn, der lærer at kravle langs panelerne.

At lære, at fred koster

Hun beskriver sig selv som den usynlige. Pleaseren. Den yngste.
Den, der lærte at bytte underdanighed for fred.

Hun lærte:

• Ikke at sige fra

• Ikke at fylde

• Ikke at have behov

• Ikke at gøre opmærksom på sig selv

For opmærksomhed kunne betyde raseri.

Det, der rører mig mest i hendes beretning, er sætningen:
“Jeg byttede min underdanighed med fred.”

Det er en overlevelsesstrategi. Og den virker.
Indtil den ikke gør længere.

At overleve og at leve er ikke det samme

Udefra er hun succesfuld.
Hun passer sit arbejde. Betaler sine regninger. Lever et roligt liv.

Men indeni?

Konflikt føles farlig.
Grænsesætning føles uoverskuelig.
Hun føler sig som en byrde.
Hun isolerer sig, når hun har det svært.
Hun længes ikke efter ambitioner – kun efter ro.

Det er her, mange misforstår traumer.

Traume handler ikke kun om kaos.
Det handler om det indre nervesystem, der aldrig rigtig fik lov at falde til ro.

Når man vokser op i konstant uforudsigelighed, bliver ens system hyperopmærksomt. Man scanner rummet. Mærker stemninger. Justerer sig selv.

Og når man bliver voksen, fortsætter kroppen med at reagere, som om faren stadig er der.

Undgående tilknytning: Når nærhed føles farlig

Det, hun beskriver, minder om de træk vi ser hos mange med en undgående tilknytningsstil.

I det undgående ligger:

• Luk ned for egne følelser

• Undgå konfrontation

• Del ikke for åbent

• Hold afstand

• Klar dig selv

Det er ikke kulde.
Det er selvbeskyttelse.

Men beskyttelse kan blive ensomhed.

Man kan godt forstå sine mønstre rationelt – og stadig ikke kunne ændre dem alene.
For traumer sidder ikke kun i tankerne. De sidder i nervesystemet.

Håbet

Det kan godt lade sig gøre at ændre. Men ikke gennem viljestyrke alene.

Det kræver:

• Traumeterapi

• Trygge relationer

• Gentagne erfaringer med sunde reaktioner

• At øve et sårbart sprog

• At turde teste: “Hvad sker der, hvis jeg siger det her højt?”

Når man igen og igen oplever, at verden ikke eksploderer, når man sætter en grænse, begynder systemet at lære noget nyt.

Langsomt.

Kroppen skal overbevises. Ikke bare hjernen.

Du må godt være her

Noget af det mest hjerteskærende i hendes beretning er følelsen af næsten ikke at eksistere. At ens liv mest går med at finde fred.

Hvis du genkender det, så vil jeg sige det tydeligt:

• Du må gerne fylde.

• Du må gerne have behov.

• Du må gerne sige nej.

• Du må gerne eksistere – også når det skaber uro i andre.

Dine strategier var kloge.
De reddede dig.

Men du fortjener mere end bare at overleve.

Du fortjener at leve.

Kærligt,
Cleoh

Der findes øjeblikke i relationer, hvor tiden næsten fryser.

En kommentar.
En tone.
Et blik.

Og pludselig er du ikke kun i nutiden. Du er også fem, elleve eller seksten år gammel igen.

Det her afsnit handler om dét øjeblik.
Og om, hvad du kan gøre dér.

Ikke for at blive kold.
Ikke for at blive hård.
Men for at blive fri.

Dine triggere er data

Når vi bliver trigget, tror mange af os, at det betyder, at vi er for følsomme. For dramatiske. For svage.

Men en trigger er ikke et karaktertræk.
Det er information.

Det er dit nervesystem, der siger:
“Der er noget her, der minder om noget gammelt.”

Og det er her, arbejdet med det indre barn bliver praktisk.

For når dit indre barn banker på – når kæben spænder, stemmen snører sig sammen, eller du får lyst til at blive helt stille – så er det ikke et tegn på, at du skal tie. Det er et signal om, at du skal blive.

Blive med dig selv.

Første skridt: Anerkend – ikke angrib

Mange af os har lært at skælde vores følelser ud.

“Tag dig sammen.”
“Du må ikke være så følsom.”
“Det er ikke noget at blive ked af.”

Men forestil dig, at du sagde det til et barn, der stod foran dig og var tydeligt såret.

Ville barnet falde til ro?
Eller ville det føle sig endnu mere alene?

Når vi forsøger at presse følelser væk, får de ofte et ekstra lag: skam.

Når vi anerkender dem, opstår der fleksibilitet.

Du kan forestille dig, at du sætter dit indre barn på skødet.
Eller i en rygsæk.
Ikke for at gemme det væk – men for at have det med dig, uden at det styrer.

Sunde relationer vs. manipulerende relationer

En vigtig skelnen i dette afsnit er denne:

I sunde relationer skaber sårbarhed forbindelse.
I manipulerende relationer kan sårbarhed blive brugt imod dig.

Hvis du siger:
“Det gør mig faktisk ked af det, når du siger sådan.”

Vil et sundt menneske stoppe op. Lytte. Måske undskylde.

Men en person, der ønsker konflikt eller dominans, kan svare:
“Du er alt for følsom.”
“Det var ikke det, jeg mente.”
“Hvordan kan du tænke sådan om mig?”

Her skal strategien være en anden.

To strategier mod passive-aggressive kommentarer

1. Forstør budskabet

Hvis nogen siger:
“Sikke en modig kjole.”

Og du ved, at det betyder: “Du ser forkert ud.”

Så kan du sige:
“Står du og siger, at jeg ser tyk ud?”

Du gør det implicitte eksplicit.
Du sender budskabet tilbage.

Det kræver mod.
Men det skaber respekt.

2. Stil det naive spørgsmål

Med ro. Næsten uskyldigt.

“Er det et kompliment?”

Når du stiller spørgsmålet, sker der noget.
Den anden bliver nødt til at tage stilling.

Du sender ansvaret tilbage uden at eksplodere.
Du lader ikke kommentaren hænge i dig.

Kend dit nervesystem

Når du bliver trigget, kan du typisk mærke én af disse reaktioner:

• Kamp (vrede, konfrontation)

• Flugt (trang til at forlade situationen)

• Frys (træthed, tomhed, handlingslammelse)

• Fawn (pleasing, selvudslettelse)

At kunne genkende din reaktion er halvdelen af arbejdet.

For når du ved, hvad der sker i dig, kan du vælge noget andet.

En pause.
En langsommere tone.
Et spørgsmål.
En grænse.

Modet til at være strategisk

Grænsesætning handler ikke om at vinde.

Det handler om at passe på dig selv.

Nogle gange er det mest modne at sige fra tydeligt.
Andre gange er det mest modne at gå.

Nogle gange er det at tage en time-out.
Andre gange at stille ét enkelt spørgsmål.

Men fælles for det hele er dette:

Du stopper op.
Du mærker.
Og du vælger.

Ikke ud fra frygt.
Men ud fra værdier.

Du må gerne være der – uden at blive der

Dit indre barn må gerne komme på besøg.
Følelser må gerne være der.

Men de behøver ikke styre dit liv.

Du kan sige:

“Jeg kan mærke, at det her gør ondt.
Og jeg vælger stadig, hvad jeg vil gøre.”

Det er ikke hårdhed.
Det er selvledelse.

Og selvledelse er en af de mest kærlige handlinger, vi kan give os selv.

Dette afsnit af Sprækker af Lys er anderledes end mange af de andre.
Det er ikke en samtale.
Det er ikke en analyse.

Det er en invitation.

En invitation til langsomt og nænsomt at besøge det sted i dig, hvor mange af dine automatiske reaktioner blev skabt: dit indre barn.

Øvelsen er indtalt, mens jeg skrev bogen, og bærer præg af at være både guidning og refleksion på samme tid. Tempoet er lavt, fordi arbejdet med det indre barn kræver noget andet af os end forståelse alene. Det kræver tilstedeværelse.

🌱 Hvorfor arbejde med det indre barn?

Mange af os kan have svært ved at udpege én bestemt hændelse fra barndommen og sige: “Det var dér, det gik galt.”

For ofte var det ikke én ting.
Det var stemningen.
Forbeholdene.
Usikkerheden.
Det, vi ikke vidste, hvornår ville ske.

Særligt hvis man er vokset op med følelsesmæssigt ustabile eller narcissistiske forældre, har man ofte lært at aflæse, tilpasse sig og undgå. Ud af det opstår indre regler – ikke fordi der var noget galt med barnet, men fordi barnet skulle overleve.

🧠 De indre regler, vi tager med os

I øvelsen arbejder vi med de regler og overbevisninger, som mange bærer på:

• Jeg må ikke fylde for meget

• Jeg må ikke være til besvær

• Jeg må ikke vise vrede, tristhed eller behov

• Jeg er kun værd at elske, hvis jeg opfører mig pænt

Disse regler var engang kloge strategier.
Men i voksenlivet kan de komme til at styre os automatisk – især i relationer, konflikter og nære bånd.

🎬 At spole livet baglæns

En central del af øvelsen er billedet af biografen.
Du ser dit liv som en film, der spoler baglæns – fra nutiden, gennem ungdommen og tilbage til barndommen.

Ikke for at analysere.
Men for at opdage, hvornår reglen første gang trådte i kraft.

Og dér, i det minde, stopper vi.

🤍 At møde barnet – uden at fikse

Noget af det vigtigste i arbejdet med det indre barn er dette:

Formålet er ikke at få følelser til at forsvinde.
Formålet er, at barnet ikke længere står alene med dem.

I øvelsen inviteres du til at:

• se barnet

• anerkende dets følelser

• adskille skyld og ansvar

• give den omsorg, der manglede

Du er ikke der for at tage smerten væk.
Du er der for at være med den.

🧭 At tage lederskab som voksen

Mod slutningen af øvelsen flytter fokus sig.
Fra barnet – til relationen mellem barnet og dig.

For heling handler ikke om, at barnet skal styre dit liv.
Det handler om, at barnet ikke længere bliver forladt.

Barnet må gerne komme på besøg.
Må gerne larme.
Må gerne have behov.

Men det er dig, der som voksen tager beslutningerne – med omsorg, bevidsthed og valg.

🌿 En øvelse, der kan gentages

Dette er ikke en engangsrejse.
Det er en praksis.

Du kan vende tilbage igen og igen.
Minde for minde.
Lag for lag.

Og hver gang du gør det, styrker du relationen til dig selv.

Tak fordi du lyttede – og fordi du tør være med det, der engang var for svært at være alene med.

Kærlig hilsen
Cleoh Søndergaard

Jeg valgte at udgive samtalen som et bonusafsnit, fordi min bog og hele podcastens fundament bygger på ACT. Og fordi Kasper repræsenterer noget, jeg holder meget af: det tværfaglige blik. Når krop og psyke ikke behandles som to adskilte størrelser, men som ét sammenhængende system.

🌱 ACT – ikke som teori, men som praksis

ACT bliver ofte beskrevet som en terapiform, men for mig – og tydeligt også for Kasper – er det først og fremmest en måde at være i verden på.

ACT handler ikke om at slippe af med ubehag.
Det handler om at lære at være med det, så vi kan bevæge os i retning af det, der er vigtigt.

I samtalen taler vi især om de to kerneprocesser:

• Bevidst nærvær – evnen til at stoppe op og være her

• Committed action – at handle i retning af værdier, selv når det er svært

Når de to mødes, opstår der et rum. Et rum hvor vi kan vælge – i stedet for automatisk at reagere.

🧠 Når kroppen afslører autopiloten

Noget af det, jeg finder allermest spændende i samtalen, er Kaspers måde at bruge kroppen som indgang til psykologisk arbejde.

I stedet for kun at tale om tanker og følelser, arbejder han direkte med:

• spænding

• gentagelser

• grænser

• tempo

• overbelastning

Et simpelt eksempel:
Hvornår går en bevægelse fra at være hjælpsom til at blive skadelig?
Hvornår siger kroppen fra – og hvornår overhører vi det, fordi vi er fanget i en fortælling om at skulle være stærke, præstere eller være “gode nok”?

Her bliver kroppen en slags sandhedsvidne. Ikke for at dømme – men for at vise os, hvad der faktisk sker.

🔬 Fokus på eksperimenter – ikke perfektion

Et centralt tema i Focused ACT er idéen om eksperimenter.

Ikke øvelser, man “skal” lave.
Ikke noget, der kan gøres forkert.

Men små, realistiske eksperimenter, der giver data:

• Hvad skete der, da du prøvede?

• Hvad gjorde det svært?

• Hvad opdagede du om dig selv?

Nogle af de mest værdifulde svar i terapi er faktisk:
“Jeg fik det ikke gjort – det var for svært.”

For der ligger ærlighed, selvmedfølelse og mulighed for justering. Og netop dér begynder forandring.

🕊️ Stilhed som terapeutisk værktøj

Vi taler også om stilhed.
Om hvor svært – og hvor kraftfuldt – det kan være ikke at fylde rummet ud.

Stilhed giver plads til, at noget ægte kan opstå.
At klienten ikke bare reagerer – men vælger.

Kasper fortæller om, hvordan stilheden i arbejdet med indsatte ofte bliver et vendepunkt. Når autopiloten ikke længere virker. Når historien stopper op. Og når noget mere ærligt får lov at komme frem.

🔒 ACT i arresthus – valg i ekstremt snævre rammer

Noget af det stærkeste i samtalen er Kaspers arbejde i arresthus. For her bliver ACT’s grundtanke tydelig:

Du har altid et valg.
Også når dine ydre frihedsgrader er stærkt begrænsede.

ACT handler ikke om at ændre omgivelserne først.
Det handler om at opdage, hvor der stadig er handlefrihed.

I måden, vi møder os selv på.
I tempoet.
I retningen.

🌿 Det vigtigste budskab

Hvis du kun tager én ting med fra samtalen, håber jeg, det er dette:

Du har altid et valg.
Ikke nødvendigvis det lette valg.
Men et valg i retning af det, der betyder noget for dig.

ACT inviterer os ikke til at blive symptomfri.
Men til at leve mere helhjertet.

Og det – for mig – er essensen af både terapi, bog og podcast.

Kærlig hilsen
Cleoh

• Hvordan vi bør opføre os.

• Om vi kan stole på andre

• Om vi kan stole på os selv.

Mange oplever, at tilliden er slidt; nogle har mistet tilliden til både sig selv og andre. Det er det, jeg ofte kalder en traumatisk tilknytning.

Der findes forskellige måder, tilknytning kan arte sig på: måske har du tillid til dig selv, men ikke til andre — så ligner det en undgående tilknytning.

Eller omvendt: du stoler nemt på andre, men ikke på dig selv — så peger det i retning af ængstelig tilknytning.

Når vi har tillid til både os selv og andre, mærker vi en ro, som er grundlæggende gavnlig for vores relationer.

At undersøge hvilke hændelser fra barndommen, som har sat sig i os, kan gøre os klogere.

For nogle er barndommen fuld af varme og tryghed — og så har vi et godt fundament at videreføre. For mange andre har barndommen efterladt sår eller tomrum; vi mangler et klart eksempel på, hvordan vi gerne vil være som forældre eller partner. Det kan føles svært — nogle vælger endda ikke at få børn, fordi de ikke stoler på, at de kan gøre det anderledes.

Når jeg taler om fortællinger og traumer, er målet at hele det indre barn.

Det er ikke at forandre fortiden.

Når vi gør arbejdet, får vi langsomt en større ro i relation til andre: vi kan holde den lille pige eller dreng i hånden, når noget triggere os, uden at gamle mønstre snupper kontrollen.

Hvis du har dybe sår, alvorlige traumer eller symptomer på PTSD, vil jeg anbefale dig at gå i et traumeterapeutisk forløb hos en specialiseret autoriseret psykolog.

En årsagsforsklaring må aldrig blive en undskyldning for dårlig adfærd

En vigtig pointe er, at vores overbevisninger ikke er absolutte sandheder. Mange mennesker med svære barndomserfaringer legitimerer en rigid eller dysfunktionel adfærd med forklaringen: “sådan var det i min barndom — derfor må jeg reagere sådan.” Den fortælling kan være nyttig som forklaring, men den må aldrig blive en undskyldning for at slippe forsøget på forandring.

Hvis fortiden får lov at definere al vores adfærd, mister vi muligheden for at skabe en anden fremtid.

Tænk på din psyke som en skuffe fuld af rod

Gamle regninger, ubetalte opmærksomheder og minder. For at rydde op må vi åbne skuffen, sortere: hvad vil vi beholde, hvad arkiverer vi, og hvad kan vi give slip på? Når vi har gjort arbejdet, kan vi lukke skuffen og opleve, at den gamle larm ikke længere fylder i hverdagen.

Det, der sker i vores nervesystem — hurtige, automatiske reaktioner — er ofte aktiveret fra barndommens neuroaffektive system. Det føles pludseligt og meget ægte: vi bliver overvældet, handler på måder vi bagefter ikke bryder os om. Men det betyder ikke, at vi er uden valg. Vi kan træne os i at skabe en sikkerhedsafstand til fortællingerne, så vi kan tage et aktivt valg her og nu.

Hvordan gør man så? Her er nogle enkle steps, jeg ofte anbefaler:

1. Undersøg hændelser: Skriv ned de episoder, der gjorde indtryk. Ikke for at dømme, men for at forstå mønsteret.

2. Navngiv følelser og triggers: Hvad aktiveres i kroppen? Hvor mærker du det?

3. Sorter “skuffen”: Hvad er nyttigt at fastholde? Hvad kan du arkivere som “fortolkninger”, ikke fakta?

4. Øv sikkerhedsafstand: Når en gammel fortælling vækkes, stop op — træk vejret — sig til dig selv: “Det er en gammel historie. Jeg kan vælge nu.”

5. Søg støtte: Heling sker bedst med andre. En terapeut, en tryg ven eller en støttegruppe kan gøre forskellen.

At rive op i fortiden er ikke let — men det er muligt. Det kræver villighed til at se på det, som var, og mod til at gøre noget nyt. Når du gør det, bygger du langsomt et større adfærdsrepertoire. Du får flere måder at være i verden på — særligt i pressede situationer.

Hvis du synes, det er svært at give slip på overbevisningen om, at fortiden definerer dig — prøv at forestille dig et andet liv:

• Hvordan ville det se ud, hvis dine handlemuligheder var flere?

• Hvis du kunne vælge det, der er mest omsorgsfuldt for dig?

Den mulighed er reel. Men den kræver, at du ønsker det og er villig til at træne nye handlemønstre.

Mit håb er, at du langsomt kan reparere fortiden og bygge en ny fremtid — en hvor fortællingerne ikke længere styrer dine valg.

Tag notesbogen med.

Åbn skuffen, sortér i dit tempo, og giv dig selv lov til at lukke den igen, når det er tid. Det er en slags heling i praksis.

Kærlig hilsen
Cleoh

Find ‘Sprækker af lys’ på Spotify og følg lige her:

Skriv gerne en anmeldelse og giv stjerner - så er du en kæmpe stjerne!

Leave a comment

Subscribe now

Her er link til bogen:
https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Det er de små, gentagne handlinger, der føles som om de giver ro –
at tjekke sociale medier, læse op på narcissisme, svare på beskeder for “at undgå problemer”, scanne efter drama eller forsøge at regne ud, hvad den anden tænker.

De virker.
Men kun i meget kort tid.

Og netop fordi de virker kort, bliver de let til en form for afhængighed. Som små mikrodoser af midlertidig lettelse.

Dette afsnit er en blid invitation til detox af sikkerhedsadfærd — ikke gennem hårde brud eller stor dramatik, men gennem små, balancerede skridt, du kan gentage uden at knække dig selv.

🌱 Hvorfor sikkerhedsadfærd føles nødvendig

Når man er vokset op i en narcissistisk familie, lærer man tidligt at sikre sig:

• Undgå vrede.

• Undgå konsekvenser.

• Undgå kritik.

• Undgå at “være skyld i noget”.

• Undgå nye problemer.

Sikkerhedsadfærd er altså ikke “dårlig viljestyrke”.
Det er indlært overlevelse.

Det er en måde at være i verden på, hvor du hele tiden forsøger at undgå katastrofer — store som små. Det er forståeligt. Det er menneskeligt. Og det er svært at aflære alene.

🌿 Afhængighedens mønster

Hver gang du:

• tjekker en forælders Facebook,

• scroller efter tegn på vrede,

• genlæser gamle beskeder,

• grubler i flere timer, eller

• skynder dig at glatte ud for at undgå konflikt …

… så får hjernen et lille skud belønning: en kort følelse af ro.

Det føles som lettelse — men det er egentlig bare et mikro-afslag på ubehag.
Og det varer sjældent længere end et par minutter.

Derfor kommer trangen tilbage.
Og igen.
Og igen.

Det er ikke din fejl.
Det er fysiologi.

🌾 Detox: Hvordan aflærer man en automatisk reaktion?

Detox handler ikke om at blive “stærk nok til aldrig at tjekke noget”.
Det handler om at mindske frekvensen — mildt og realistisk.

Det minder om eksponeringsterapi:

• Du øver dig i ikke at give efter for trangen lige med det samme.

• Du giver hjernen tid til at opdage, at intet farligt sker.

• Receptorerne i hjernen holdes lidt længere “sultne”, og belønningen mister styrke.

Med tiden falder behovet helt naturligt.

Det er ikke dramatisk.
Det er stille, gradvist, venligt.

Og det virker.

✍️ Mini-detox-plan (brug notesbog)

Her får du en konkret, enkel plan du kan bruge allerede i dag.

1. Vælg én sikkerhedsadfærd

Fx:

• Tjekke sociale medier

• Scanne beskeder igen og igen

• Gruble om fortiden

• Læse om narcissisme for at få ro

Én ting. Ikke fem.

2. Sæt et realistisk mål

Eksempler:

• “Jeg tjekker kun én gang om dagen.”

• “Jeg tager en pause på 2 timer, før jeg tjekker igen.”

• “Jeg googler ikke noget om narcissisme efter kl. 20.”

Små mål er stærkere end store.

3. Lav en erstatningshandling

Når trangen kommer, gør ét af disse i 2 minutter:

• Rejs dig og gå langsomt i rummet.

• Træk vejret 6 rolige gange.

• Skriv tre linjer i din notesbog.

• Tænd for musik og bevæg kroppen 30 sekunder.

Pointen er ikke at fjerne ubehaget — men at evne at bære det lidt længere.

4. Notér fornemmelser

Angstniveau før: __ /10
Angstniveau efter: __ /10

Selv små fald er fremskridt.

5. Fejr gentagelsen — ikke resultatet

Detox = proces.
Du vinder ikke ved at “holde dig”.
Du vinder ved at venskabeligt gentage.

🌤 Når detox handler om relationer

Nogle former for sikkerhedsadfærd er relationelle:

• At svare for hurtigt

• At sige ja for at undgå reaktioner

• At se den anden oftere end du har overskud til

• At holde dig selv lille for at undgå konflikt

Her kan detox handle om rammer:

• Kortere besøg

• Kun at mødes offentligt

• Have aftalt afslutningstid

• Undgå bestemte samtaleemner

• Eller i nogle tilfælde: en periode med radiotavshed

Radiotavshed er ikke straf.
Det er selvbeskyttelse og egenomsorg.

Når du vælger afstand med omtanke, med et tydeligt formål og en planlagt varighed, vil din dårlige samvittighed falde — og din ro stige.

🌙 Når du ændrer dig, vil andre reagere

Når du stopper med at stille op, glatte ud, forklare igen og igen, og bære mere end dit eget, vil der altid være en reaktion i begyndelsen.

Det betyder ikke, at du gør noget forkert.
Det betyder, at du gør noget nyt.

Reaktioner er overgangsstøj.
De aftager, når dit nye mønster bliver genkendeligt.

Hold fast i dig.
Det er det hele værd.

🌾 En sidste påmindelse

Detox handler ikke om at blive hård, utilnærmelig eller ligeglad.

Det handler om:

• at passe på dig selv,

• at gøre dine relationer mere ærlige,

• at nedsætte mængden af manipulation i dit liv,

• og at give dit nervesystem plads til at falde til ro.

Det er selvomsorg i praksis.
Det er mod.
Og det er kærlighed vendt indad.

Kærlig hilsen,

Cleoh

Fra Shownotes

Kort beskrivelse:

Hvordan aflærer du gentagne tryghedsadfærd (tjek af sociale medier, grubleri, overtilpasning) og vænner din hjerne til en ny normal? Maja deler refleksioner fra skriveopholdet i Faxe og giver konkrete, blide detox-strategier — inkl. en enkel plan du kan bruge med det samme. Husk at høre forrige afsnit om detox af tankemylder først.

Nøglepunkter:

afhængighed af gentagelse; hvorfor sikkerhedsadfærd belønner angst; gradvis eksponering; planlægning af afstand til forældre; formål med pauser.

Øvelse i episode: Mini-detox-plan

Links:

Køb bogen Sprækker af Lys

https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Se publikationen Sprækker af lys, hvor der ligger masser af afsnit, blogs og artikler også:

Sprækker af lys

Et sted, hvor psykologi møder heling og håb. Her finder du indsigt, mod og redskaber til at skabe balance, styrke og selvværd efter en usund opvækst – og til at træde ud af skyggerne og hjem til dig selv.

By Cleoh Dharma Søndergaard

Afsnittet handler om detox af sikkerhedsadfærd — hvordan man aflærer gentagne tryghedsskabende vaner (tjekke sociale medier, grubleri, overkompensation) og i stedet lærer at holde afstand, planlægge eksponering og prioritere egen trivsel, især når man er vokset op med narcissistiske forældre.

Vigtigste tidsstempler

00:00 Intro — afsnittets formål

00:33 Detox af sikkerhedsadfærd & aflearning af enabling

01:11 Refleksioner fra refugiet i Faxe (tænketale/skrivning)

02:31 Forholdet til ubehag ved vaneændring

04:44 Afhængighed af anerkendelse, gentagelse styrker afhængighed

05:52 Eksempler på sikkerhedsadfærd (tjekke beskeder/sociale medier, grubleri)

06:20 Sikkerhedsadfærd = kortvarig ro; fysiologisk belønning

07:50 Tvangslignende adfærd hos voksne børn af narcissister

10:43 Tilgang: eksponering + gradvis reduktion (detox-plan)

12:31 Afstand og konkrete valg omkring forældrekontakt

15:07 Pause/pauser — planlægning og værdibaseret beslutning

17:06 Afslutning og opfordring til køb/lån af bogen

Dette podcast-afsnit og artiklen passer sammen med Kapitel 9 (Fase 2) i bogen Sprækker af lys - Vejen til styrke og frihed efter en dysfunktionel opvækst.

Dagens episode handler om noget, mange af os kender alt for godt: tankemylder. De tilbagevendende indre stemmer, bekymringerne, de kritiske kommentarer og de lange mentale samtaler, vi ikke selv har bedt om.

Hvis du er vokset op i et hjem med narcissistiske forældre, kan tankemylderet føles som en gammel velkendt følgesvend. Du har måske lært at tilpasse dig, analysere, forklare og fornemme stemninger så tidligt i livet, at din hjerne stadig tror, det er nødvendigt at være på vagt.

Men her er det vigtige:
Dine tanker er ikke dig.
De er gæster, der kan komme og gå. Og du kan lære at stå udenfor dem.

Hvorfor vi arbejder med diffusion

Diffusion — eller eksternalisering — handler om at skabe en lille, kærlig sikkerhedsafstand mellem dig og dine tanker. I stedet for at være i tanken (“jeg er ikke god nok”), træder du et skridt tilbage og bemærker:

“Der er en stemme her, som siger, jeg ikke er god nok.”

Den afstand er nøglen til at vælge handlinger, der matcher dine værdier — ikke dine gamle overlevelsesstrategier.

Øvelsen fra dagens episode — klar til brug

Tag gerne din notesbog frem. Sæt tempoet ned. Og lad øvelsen udfolde sig.

1. Funktionel analyse af den indre stemme

Notér:

• Hvornår på dagen dukker den typisk op?

• Hvilket humør er du i, før den kommer?

• Hvordan lyder den — hurtigt, langsomt, lyst, dybt?

• Hvor gammel føles stemmen?

• Oplever du den som maskulin, feminin eller noget helt tredje?

• Hvor i kroppen mærker du den?

Det er ikke indholdet i tanken, vi arbejder med — men formen.

2. Giv den et visuelt udtryk

Tegn stemmen på papiret.
Barnlig, karikeret, skæv, blød, skarp — alt er velkomment.

Jo mere konkret og komisk den bliver, desto mindre magtfuld føles den.

3. Navngiv den

Her må du gerne være kreativ:

• Bebrider Birthe

• Imposter Inge

• Bekymrede Bjarne

• Eller en tegnefilmsfigur, fx Ursula eller Anders And

Et navn gør den ufarlig. Det skaber humor. Og humor skaber afstand.

4. Find funktionen

Læg en hånd på den del af kroppen, hvor du mærker stemmen.

Spørg den:

“Hvad er det, du forsøger at passe på?”

Ofte vil svaret være noget blidt:

• Jeg vil undgå, du bliver såret.

• Jeg vil sikre, du ikke gør noget forkert.

• Jeg vil beskytte dig mod kritik.

Det ændrer ikke tonen — men det ændrer dit blik på den.

5. Anerkend — vælg — handl

Når stemmen kommer næste gang, kan du sige:

“Hej, [navn]. Jeg ser dig. Du må gerne være her.”

Anerkend funktionen.
Og vælg så bevidst, hvad du vil gøre lige nu.

Formålet er ikke at få tankerne til at forsvinde.
Formålet er at forhindre dem i at styre dig.

Så kan du leve, handle og sætte grænser — selv når tankemylderet larmer.

Et lille perspektivskifte

Det dømmende sind går ofte begge veje.
Mange af os har internaliseret den tone, vi engang blev mødt med — selvom vi i dag tager afstand fra den. At eksternalisere stemmen skaber plads til noget nyt:

• en mildere indre dialog

• en tydeligere fornemmelse af dine egne værdier

• en styrket evne til at handle, selv når det føles modigt eller sårbart

Dette er den langsomme frisættelse, som diffusion træner.

Leave a comment

Ønsker du at arbejde videre?

Du finder flere øvelser, refleksioner og guidede tekster i min bog “Sprækker af Lys” — som du kan købe i boghandlen eller bestille via frydenlund.dk.

Øvelserne i bogen og podcasten er skabt som et samlet univers. Du kan lytte og læse i den rækkefølge, der føles rigtig.

Tak fordi du er her — og fordi du tager dig af din indre verden med så meget mod og omsorg.

Subscribe now

Kærlig hilsen Cleoh

Et stille: Her er jeg. Her trives jeg. Her kan du møde mig.

Jeg lærer stadig.
Jeg øver mig i at lægge mærke til de bittesmå steder, hvor jeg glider væk fra mig selv for at skabe fred,
og de steder, hvor jeg i stilhed bider uroen i mig for ikke at virke besværlig.
Vi er mange, der har lært, at vores behov var for meget — eller forkerte — og at kærligheden kom med betingelser.

Men sandhedens lys er kærlig:
Når jeg siger, hvad jeg ønsker, og hvad jeg ikke kan bære, giver jeg både mig selv og andre muligheden for at elske mig rigtigt.

Grænsen bliver ikke en mur, men et kompas!
Ikke en kamp, men en klarhed!

I dette afsnit deler jeg mine tanker om grænsesætning — om modet til at stå ved sig selv, selv når det ryster lidt indeni.

Måske kan mine ord være en lille sprække af lys ind i dit eget landskab.

Shownotes:

I dette afsnit af Sprækker af lys dykker vi ned i grænsesætning — ikke som et hårdt forsvar, men som en praksis for kærlighed, tryghed og selvrespekt.

Cleoh åbner med at minde om, at sunde mennesker sætter pris på dine grænser. Når du udtrykker dine behov og forventninger, gør du det faktisk lettere for andre at møde dig. Grænser skaber klarhed, forudsigelighed og tryghed.

I kontrast hertil beskrives den dynamik, mange kender fra narcissistiske eller toksiske relationer: at dine grænser bliver mødt med kritik, fordrejninger, fornærmelser eller pres. Her kan selv små ønsker blive gjort til problemer. Det er præcis i sådanne relationer, at grænsesætning bliver både sværere og vigtigere.

Afsnittet udfolder forskellen mellem langsigtede grunde til at undlade en grænse (fx at beskytte sine børn) og kortsigtet frygtlettelse, som ender med at koste dyrt. En vigtig pointe er, at hvis en person får sin vilje bare én ud af ti gange gennem pres, vil de fortsætte med at prøve. Derfor er tydelighed og vedholdenhed — assertivitet — helt centrale færdigheder.

Du inviteres til at skrive dine værdier og grænser ned:
– Hvilken adfærd trives du i?
– Hvad udfordrer dig?
– Hvilke handlinger er helt uacceptable?

Dette bliver en form for indre kompas, der gør det lettere at stå fast, når relationer bliver krævende.

Cleoh introducerer også et vigtigt perspektiv: En grænse er ikke kun dit store nej. Den er et helt kontinuum — fra varmt ja, over neutralt, til et tydeligt nej. Når du mærker, hvor du befinder dig på denne skala, bliver dine valg mere præcise og mere ærlige. For eksempel: “Jeg vil gerne se dig, men jeg er træt — kan vi vælge en stille film i aften?” Det handler om at navigere efter dine behov, uden at dramatise eller overtilpasse dig.

Afsnittet afslutter med en opfordring til at dykke dybere ned i bogens kapitler om fokus og nærvær, hvor du finder en fuld værktøjskasse til psykisk selvforsvar og kærlig, tydelig grænsesætning.

Vil du hjælpe podcasten?

Giv den meget gerne stjerner og skriv en kort anmeldelse! Det er dét, der virkelig gør en forskel!

✨ Læs bogen “Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst”
Bogen udkom den 10. november 2025 og kan blandt andet købes her:

👉 https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

👉 https://www.saxo.com/dk/spraekker-af-lys_bog_9788776231705

Skriv gerne en anmeldelse til Saxo eller Bog & Idé!

🌿 Læs og lyt mere

• Podcastens hjemmeside: www.spraekkeraflys.dk

• Cleohs professionelle hjemmeside: www.cleoh.dk

💫 Følg med på Instagram
Få daglige refleksioner, faglige indsigter og inspiration til heling og selvudvikling:
👉 @psykolog_cleoh

Det var en fantastisk aften, med de allerbedste. Jeg holdt flere taler, så alle kunne være med, uanset hvornår man kom. Derudover lavede jeg en lille, selvkærlig ‘konkurrence’, hvor alle deltagerne skulle reflektere over, hvad de værdsætter ved andre og hvad der er vigtigt i livet. Vi vente bogens tema på hovedet og arbejdede med den sidste fase i bogen, Værdier.

Og for at det ikke skal være løgn, have Chocolate Factory Outlet sponsoreret lækker chokolade til gæsterne - og verdens bedste selvomsorgsgave til to heldige vindere blandt gæsterne, nemlig ‘Chocolate Survival Kit’!

De holder LIGE NU kæmpe juleudsalg i deres outlet-butik. Her kan du shoppe store mængder kvalitetschokolade til små penge!

Se ‘JULELAGERSALG - Chocolate Factory Outlet, d. 4.-6. dec.’ på Facebook

Hvis du skulle sidde og tænke: ‘Hvordan kan jeg hjælpe Cleoh med at få bogen ud over stepperne?´- så har jeg svar, lige her! <3 🙏☺️
Og de er alle gratis <3

Anmeldelse:

Giv meget gerne 5 stjerner og skriv gerne et par linjer! Det gør stor forskel, for så bliver den vist mere og de, der er i tvivl, er mere tilbøjelige til at købe den, hvis de kan se at andre anbefaler den 🙏☺️

Bog & Idé: https://www.bog-ide.dk/produkt/5797759/cleohsoendergaard-spraekker-af-lys-haeftet/3379521

Saxo: https://www.saxo.com/dk/_9788776231705


Bibliotek:

Efterspørg den MEGET gerne på dit lokale bibliotek!
Så køber de den til biblioteket, og den står udstillet og kan lånes ♥️

Opslag:

Hvis du har lyst, må du meget gerne et opslag om receptionen, og gerne med billeder! 🙏 Tag mig endelig! På Instagram hedder jeg @psykolog_cleoh
Man kan følge bogen, helt gratis, med podcast og artikler på www.spraekkeraflys.dk

Kæmpe tak og kram og kærlighed!

Cleoh <3

Når gamle mønstre er forløst, når grænserne er tydeligere, og når roen i dit indre er blevet stærkere, opstår et nyt spørgsmål:
Hvordan lever jeg nu – som den, jeg faktisk er?

De byggesten, der bærer dig, når livet kalder
For at kunne blomstre i fase 4 har du brug for et indre fundament, der kan holde dig, også når verden ryster lidt. Det fundament består af:

🌿 Selvtillid og stolthed – kraften til at bevæge dig fremad
🌿 Nærende personer – relationer der skaber indre fred
🌿 Emotionelt nærvær – modet til at handle, også når det er svært
🌿 Bevidst nærvær – ro og overblik, selv i stormvejr
🌿 Selvmedfølelse – sårbarhedens styrke

Hvis du tidligere lærte, at stolthed var farlig, at nærhed gjorde ondt, eller at følelser skulle holdes nede, er det ikke mærkeligt, hvis disse byggesten har føltes skrøbelige. Men du kan genopbygge dem — på dine egne vilkår.

Bevidst nærvær: At bringe dig hjem til nuet

Hvad det egentlig betyder
Bevidst nærvær handler ikke om at “tænke positivt” eller “slukke for tankerne.”
Det handler om at kunne være til stede i det øjeblik, du befinder dig i — uden at dømme, analysere eller flygte.

Det betyder, at du opdager dine tanker og følelser, mens de opstår, i stedet for automatisk at lade dig rive med af dem. For mange, der er vokset op i kaotiske eller uforudsigelige relationer, bliver dette en ny form for frihed: Tankerne får lov at være der, men de styrer dig ikke længere.

Hvorfor nu-og-her betyder så meget
Når vi er fanget i tankemylder eller i forsøget på at undgå ubehag, mister vi kontakten med det liv, der foregår lige foran os. En solnedgang. En kop te. En samtale. Et åndedrag.
Ved at træne opmærksomhed på nuet skaber du en lille, men afgørende afstand til tankerne. Du oplever, at tanker bare er tanker — mentale konstruktioner, ikke sandheder.

Dette skift kan være livsforandrende.

Når tankerne larmer – men du ikke behøver at råbe med

At give slip på kontrollen
Du kan ikke stoppe dine tanker. Men du kan stoppe kampen mod dem.
Behovet for kontrol er noget af det, der skaber mest lidelse.

Forestil dig dine tanker som en ambulance: Den larmer, den fylder — men hvis du giver den plads, passerer den forbi. Hvis du derimod spærrer vejen, bliver larmen kun værre.

Defusion: at løsne grebet om tankerne
I ACT-terapi kaldes det defusion – at adskille dig selv fra dine tanker.
Du kan fx øve dig ved at:

• sige: “Jeg bemærker, at jeg har en tanke om…”
• forestille dig tankerne som skyer, budcyklister eller en radio, der står og kører i baggrunden
• gøre tankerne mindre og mere håndterbare, som et billede på din telefon frem for et biograflærred

Pointen er ikke at ændre tankerne, men at ændre din relation til dem.

At være med følelserne – uden at gå i stykker
Følelser er ikke farlige. De er kroppens måde at fortælle dig noget vigtigt på.
Men når vi forsøger at undgå dem, bliver de større, tungere og sværere at rumme.

I stedet for at presse følelser væk, kan du:

• lægge mærke til dem som fysiske fornemmelser
• give dem plads, uden at de skal styre dine handlinger
• undersøge, hvilket behov eller hvilken værdi de peger på

Smerte er en del af livet. Lidelse opstår, når vi kæmper imod den.

Det autentiske liv begynder her
Psykologisk fleksibilitet giver dig mulighed for at leve efter det, der betyder noget for dig – ikke efter det, der skræmmer dig.
Når du stopper med at flygte fra ubehag og i stedet bevæger dig mod det meningsfulde, åbner livet sig. Ikke nødvendigvis uden udfordringer – men med mere frihed, ro og indre styrke.

Det er essensen af at være i fase 4:
Ikke at holde ud.
Men at være til stede.
Som dig.
Her. Nu.

Hvad kalder dette frem i dig?
Skriv gerne en kommentar og del dine refleksioner. Hvis du har brug for hjælp til at arbejde med bevidst nærvær, psykologisk fleksibilitet eller din egen helingsproces, kan du booke en tid til terapi her:
https://cleoh.dk/book-tid-hos-sexolog-og-psykolog/

Mere fra mig
Min bog Sprækker af lys – Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst er netop udkommet og kan bestilles på Frydenlunds hjemmeside:
https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du besked som en af de første, når min kommende podcast går i luften. Del gerne nyhedsbrevet med andre, der kan have glæde af det – jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe med at bryde gamle mønstre og skabe sundere relationer.

Når vi vokser op i uforudsigelige eller følelsesmæssigt fattige miljøer, lærer kroppen at være i konstant alarmberedskab. Måske blev du god til at være stille for ikke at vække vrede. Måske var du altid på vagt for at kunne aflæse stemninger. Måske lærte du at bide ting i dig, fordi der alligevel ikke var nogen, der lyttede. Disse strategier hjalp dig med at overleve — men som voksen kan de stå i vejen for nærhed, glæde eller ro.

Når voksne problemer har rødder i barndommen
Du kan i dag kæmpe med relationer, selvværd, stress, grænser eller et overaktivt ansvar. Ikke fordi du er svag — men fordi din krop og dit nervesystem blev formet af vilkår, der ikke var dine at vælge. Når gamle mønstre aktiveres, bliver nutidens konflikter ofte større, end situationen egentlig kræver. En lille kritik kan føles som et angreb. En stille distance kan vække panik. En misforståelse kan føles som afvisning.

Det er kroppen, der reagerer på gammelt materiale, som endnu ikke er helet.

At skabe et nyt indre landskab
Den gode nyhed er, at det er muligt at ændre disse reaktioner. Kroppen kan lære nyt. Nervesystemet kan falde til ro igen. Men det kræver, at vi tør mærke efter — på en måde, der er tryg og skånsom. Det kræver, at vi holder op med at skamme os over vores reaktioner og i stedet begynder at forstå dem.

Healing handler ikke om at grave alt det svære frem på én gang. Det handler om at skabe små øjeblikke af tryghed, hvor kroppen kan lære, at verden ikke længere er farlig. De øjeblikke kan opstå i terapi, i trygge relationer eller i stille stunder, hvor du lytter til dig selv uden at dømme.

Du kan allerede begynde her:

• Læg mærke til, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer — uden at analysere eller skælde ud.

• Spørg dig selv: Er denne reaktion fra nu… eller fra dengang?

• Øv dig i små pauser, hvor du trækker vejret roligt og mærker dine grænser.

• Søg mennesker, der møder dig med varme, stabilitet og tålmodighed. Dine reaktioner giver mere mening, end du tror.

Du er ikke defineret af det, der skete dengang, men af det, du gør nu. At læse dette er allerede et skridt mod mere frihed og mere ro.

Hvad vækker det her i dig?
Del gerne dine refleksioner i kommentarfeltet. Hvis du vil arbejde med at finde ro og frihed i dine relationer, kan du booke en tid til terapi på min hjemmeside: https://cleoh.dk/book-tid-hos-sexolog-og-psykolog/

Mere fra mig
Min bog Sprækker af lys – Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst er netop udkommet og kan bestilles på Frydenlunds hjemmeside:
https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du besked som en af de første, når min kommende podcast går i luften. Del gerne nyhedsbrevet med andre, der kan have glæde af det – jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe med at bryde gamle mønstre og skabe sundere relationer.

At være barn af en forælder med narcissistiske træk betyder ofte én ting: At du gennem hele din opvækst har lært, at din indre radar skal være rettet mod den andens behov, reaktioner og humørsvingninger — ikke dine egne.

Og når man i årevis har været trænet i at scanne, tilpasse sig og forudsige, så bliver det at mærke sig selv næsten som et fremmed landskab.

Dette afsnit af Sprækker af lys handler om netop dét: At flytte fokus tilbage på dig selv. Ikke som en pludselig beslutning, men som en opmærksom praksis, der skal trænes. Og gen-trænes. Og som på sigt skaber en mere stabil fornemmelse af identitet, nærvær, selvværd og retning.

Når omsorg flyder den forkerte vej

I en sund forældre–barn-relation løber omsorgen fra forælderen mod barnet. Men for børn af narcissistiske forældre vender retningen sig ofte på hovedet:
Du ender med at være den, der skal stabilisere, trøste, bære, forklare, rumme, lytte — og ofte uden selv at få det tilbage.

Det skaber en dyb indre ubalance. Mange beskriver, hvordan de i teenageårene eller voksenlivet opdager, at “andre familier ikke fungerer sådan”. At det er lettere at være hjemme hos venner. At noget føles skævt — men at ordene mangler.

Kompleks sorg og det evige tankemølle

Afsnittet udfolder også den komplekse sorg, som mange oplever.
En sorg, der ikke kun handler om svigt, men om tvivlen:
Har jeg ret til at føle sådan? Overreagerer jeg? Er det mig, der er problemet?

Netop denne tvivl skaber rumination:
Den endeløse søgen efter forklaringer.
Hvorfor gjorde hun sådan? Hvad mente han med den tone? Kunne jeg have gjort noget anderledes?

Men når adfærden er uforudsigelig og forælderen ofte selv er i følelsesmæssig kaos, findes der sjældent et stabilt “hvorfor”.

Derfor leder man og leder — men bliver kun mere væk fra sig selv.

Øvelsen: Slip jagten på hvorfor

En central pointe i afsnittet er dette:
Du kan ikke finde fred, hvis du bliver ved med at forsøge at forstå det uforståelige.

Det betyder ikke, at du skal acceptere dårlig behandling — men at din energi må tilbage til det eneste sted, du faktisk kan handle: dig selv.

Et stærkt billede er at forestille dig, at du for første gang møder din narcissistiske forælder som en fremmed.
Hører ordene, tonen, bebrejdelserne — men uden historie.

Hvordan ville du reagere?
Hvad ville du acceptere?
Ville du undskylde? Eller sætte en klar grænse?

Den øvelse gør det tydeligere, hvor uforholdsmæssige reaktionerne har været, og hvor meget du har båret.

Når du begynder at handle anderledes

At begynde at leve ud fra egne behov og værdier — og ikke ud fra frygt for forælderens reaktion — kan føles risikabelt.

For mange mærker en øget konflikt i overgangsfasen.
Når du ikke længere danser efter samme mønster, vil den anden måske forsøge at genvinde kontrollen:
• stilhed
• vrede
• drama
• skyld
• perfide kommentarer

Men det er et tegn på, at noget ændrer sig.
Noget flytter sig i magtbalancen — og du begynder at tage dig selv alvorligt.

Uanset om relationen ender med mere respekt, mindre kontakt eller ingen kontakt, er én ting sikker:
Det er sundere end at leve i det gamle mønster.

Det, der vokser, når du lader dig selv fylde

Når du stopper med at forudse den andens reaktioner og i stedet spørger:
Hvad vælger jeg?
Hvad har jeg brug for?
Hvordan vil jeg leve?

… begynder dit selvværd at vokse.
Dit nærvær bliver stærkere.
Dine værdier bliver tydeligere.
Og din viljestyrke begynder at føles som noget, du kan læne dig ind i.

Det er ikke et hurtigt projekt.
Det er et livsprojekt.
Men det er også dér, styrken — og friheden — begynder at spire.

Lyt til afsnittet

(indsæt link til din podcastplatform)

Hvis du vil gå endnu dybere

✨ Læs bogen “Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst”
Udkom 10. november 2025 — og kan købes her:

👉 https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654
👉 https://www.saxo.com/dk/spraekker-af-lys_bog_9788776231705

🌿 Læs og lyt mere
• Podcastens hjemmeside: www.spraekkeraflys.dk
• Cleohs professionelle hjemmeside: www.cleoh.dk
• Klinik: innervention.dk/psykolog/cleoh-dharma-soendergaard

💫 Følg med på Instagram
Daglige refleksioner, faglige indsigter og inspiration til heling:
👉 @psykolog_cleoh

🎧 Sprækker af lys findes på alle podcastplatforme.
Hvis afsnittet har hjulpet dig, betyder det enormt meget, hvis du følger, deler eller giver stjerner i din app — det hjælper flere med at finde vejen mod frihed, selvrespekt og indre ro.

Kort episode-sammendrag

I dette afsnit:

• Intro: hvorfor jeg medtager personlige beretninger i bogen og podcasten (00:00–02:40).

• Jeanettes fortælling: tidligt ansvar, manipulation via sygdom/selvmordstrusler, perfektion som vejen til kærlighed, og ønsket om ikke at gentage mønstrene for sine egne børn.

• Annas fortælling: følelsesfrysning i moderen, seksuelt overgrebserfaringer i hjemmet, rollen som “yndlingsbarn” men aldrig god nok, og kampen for at beskytte egne børn.

• Kims fortælling: følelsesmæssig nedvurdering, følelsesmæssig incest, lavt selvværd og mønstre med voldelige eller misbrugende partnere – og skridt mod hjælp og forandring.

• Afsluttende refleksion: hvorfor beretningerne gør teori nyttig – og hvordan deling skaber spejling, forståelse og muligheden for at bryde arv.

Nøgleindsigter du kan tage med dig

1. Teori + fortælling = praktisk forståelse. Når vi kobler begreber (fx parentificering, splitting, emotionel forsømmelse) til konkrete scener, får vi en sanselig forståelse – ikke blot intellektuel.

2. Genkendelse er helende. Mange lyttere føler sig mindre alene, når en andens ord rammer deres egen oplevelse. Det sænker skam og åbner for hjælp.

3. Barndommens roller følger os, men de kan ændres. Flere af informanterne omtaler, hvordan de i voksenlivet bevidst vælger anderledes – især i mødet med egne børn.

4. Deling kræver mod – og giver værdi. De informanter, der deltog i undersøgelsen, gjorde det frivilligt og med omtanke. De gav andre et spejl – og faglige pointer liv.

Hvem kan finde episoden nyttig?

• Dig, der er vokset op i en dysfunktionel eller narcissistisk familie og søger genkendelse.

• Pårørende, der ønsker at forstå dynamikker uden at moraliserende pege fingre.

• Fagpersoner og studerende, som vil se, hvordan teori spiller ud i virkelige historier.

Lyt, læs og mød medierne

• Hør podcasten på streamingtjenester eller via Sprækker af lys – podcastens hjemmeside.

• Bogen Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst udkommer 10. november 2025.

Ressourcer & hjælp

• Podcastens hjemmeside og arkiv: www.spraekkeraflys.dk

• Psykologisk støtte: Cleoh Dharma Søndergaards klinik, Innervention, Frederiksberg – autoriseret psykolog med speciale i traumer, selvværd og relationale mønstre.

• Hvis du befinder dig i akut krise eller har selvmordstanker: Tøv ikke med at kontakte din lokale akut-linje (112) eller din læge.

Produktion & credits

• Vært: Cleoh Dharma Søndergaard – psykolog, forfatter og vært.

• Musik og indlæsning: Cleoh Dharma Søndergaard.

• Piano: Jesper Andersen

• Tak til de 22 informanter i case-studiet – tak for jeres mod og tillid til at dele (anonymiseret i boksen).

Vil du mere?

• Synes du episoden var vigtig? Del den med én, der kunne have gavn af genkendelsen.

• Bestil bogen, eller spørg dit bibliotek om at bestille den hjem

Men nogle gange består helingen ikke i at få det, du aldrig fik – men i at erkende realiteterne og begynde at give dig selv det, du længes efter.

Når vi vokser op med følelsesmæssig manipulation, tavshed eller skiftende varme, lærer vi at tvivle på vores egen oplevelse. Vi kan blive mestre i at bortforklare, tilgive for meget og finde undskyldninger for andres adfærd. Den indre stemme, der siger “måske er det mig, der overreagerer”, bliver som et ekko af barndommens virkelighed.

Men sandheden er: du overreagerede ikke. Du reagerede på noget, der gjorde ondt.

At begynde at se klart – uden at pynte på det, uden at forvride det for at beskytte nogen – er et modigt skridt. Det betyder ikke, at du skal fyldes af vrede eller had. Det betyder, at du tillader dig selv at mærke sandheden.

Når du slipper håbet om, at den anden vil ændre sig, frigør du dig samtidig fra den endeløse cyklus af skuffelse. Du begynder i stedet at investere energien i dig selv: i at blive din egen trygge base. At spejle dine egne følelser med omsorg. At tage alvorligt, hvad der gør dig ked af det – og handle ud fra det.

Der findes en særlig fred i at acceptere, at nogle relationer ikke kan reddes, og at din opgave ikke længere er at få dem til at elske dig rigtigt – men at lære at elske dig selv sundt.

Du kan begynde allerede nu:

• Øv dig i at genkende, hvornår du begynder at tvivle på dine egne oplevelser.

• Giv slip på “hvis bare”-tanken – den holder dig fanget i fortiden.

• Skab afstand til relationer, der tapper dig for energi.

• Mind dig selv om, at accept ikke er det samme som at finde dig i alt.

At vokse ud af gamle mønstre er ikke et svigt af din familie – det er en kærlighedshandling mod dig selv.

Hvad vækker det her i dig?
Del gerne dine refleksioner i kommentarfeltet. Hvis du vil arbejde med at finde ro og frihed i dine relationer, kan du booke en tid til terapi på min hjemmeside:https://cleoh.dk/book-tid-hos-sexolog-og-psykolog/

Mere fra mig
Min bog Sprækker af lys – Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst er netop udkommet og kan bestilles på Frydenlunds hjemmeside:
https://frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du besked som en af de første, når min kommende podcast går i luften. Del gerne nyhedsbrevet med andre, der kan have glæde af det – jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe med at bryde gamle mønstre og skabe sundere relationer.

Du kan møde mig på bogforum lørdag d. 8. november 2025, hvor jeg fortæller om min bog Sprækker af lys - Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst. Se mere her: Bogforum program.

I dette afsnit af Sprækker af lys undersøger jeg, hvordan narcissistiske familiedynamikker former os – og hvordan vi kan begynde at genfinde os selv, når vi som voksne står tilbage med et lavt selvværd, konstant selvkritik eller en følelse af at gå på æggeskaller i relationer.

Jeg taler om, hvordan narcissistisk adfærd ikke altid handler om “onde mennesker”, men om en mangel på identitet, empati og følelsesmæssig modenhed.
Og jeg deler et uddrag fra min bog Sprækker af lys, skrevet under et skriveophold i det sydsjællandske refugium, hvor jeg indlæste mine refleksioner om barndom, narcissisme og heling.

Her taler jeg blandt andet om:

• Hvordan narcissisme i familien skaber roller som “yndling”, “søndebuk” og “medløber”

• Hvorfor børn fra narcissistiske familier lærer at tilsidesætte sig selv for at bevare roen

• Hvordan vi – uden at opdage det – kan komme til at gentage de samme mønstre i vores egne relationer

• Og ikke mindst: hvordan vi bryder cyklussen og begynder at hele

Det handler om at forstå, hvad der skete – uden at miste sig selv i analysen.
For selvindsigt er ikke kun for at forstå vores fortid. Det er for at skabe frihed i nutiden.

💛 Hvis du mærker, at noget i dette afsnit rammer genkendelse, så husk: du er ikke alene.
Bevidsthed er første skridt til forandring – og det, du forstår, kan du begynde at hele.

📘 Bogen Sprækker af lys kan købes her:

• Frydenlund Forlag

• Bog & idé

🎧 Lyt til podcasten Sprækker af lys her:

• Apple Podcasts

• Spotify

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, må du meget gerne:
💫 Følge Sprækker af lys på din foretrukne podcastplatform
⭐️ Give podcasten stjerner eller skrive en kort anmeldelse
📩 Dele artiklen med én, du tænker kan have gavn af den

Din støtte betyder mere, end du tror.
Tak for, at du lytter – og fordi du tør se på det svære med lys.

Subscribe now

Share Sprækker af lys

Leave a comment

Mange voksne, der har levet i sådan en familiedynamik, beskriver en stille tomhed:
en fornemmelse af at skulle præstere for at være værd at elske, eller en uro, der aldrig helt forsvinder. De gamle overlevelsesstrategier – at tilpasse sig, at kontrollere, at behage – fortsætter, selv når faren for afvisning ikke længere er der.

Når du opdager, at du gentager gamle mønstre
At forstå, hvordan du blev formet, kan vække både lettelse og frustration. Lettelse, fordi du begynder at se sammenhænge. Frustration, fordi mønstrene kan føles så indgroede, at de nærmest er blevet en del af din identitet.

Du tænker måske:
“Jeg har bare svært ved at stole på andre.”
“Jeg klarer mig bedst alene.”
“Jeg har ikke brug for hjælp.”

Men det er ikke din sande natur – det er overlevelsesstrategier. Strategier, som engang hjalp dig med at klare en barndom, hvor dine behov ikke blev mødt. Når du begynder at se dem som netop det – forsvar, ikke personlighed – åbner du døren til forandring.

Fra overlevelse til trivsel
Heling handler ikke om at fikse dig selv, men om at genfinde den del af dig, der altid har været hel. Det begynder, når du tør være nysgerrig på dig selv – uden selvkritik, uden dom.

Du kan starte med små refleksioner:

• Hvad sker der i mig, når jeg mærker uro eller frygt for afvisning?

• Hvornår lukker jeg ned, kontrollerer eller forsøger at please?

• Hvad fortæller min krop mig lige nu – og kan jeg blive lidt længere i følelsen, i stedet for at flygte fra den?

Disse øjeblikke af nærvær er heling i praksis. Ikke store gennembrud, men små bevægelser, hvor du vælger at blive – med dig selv.

Kroppen husker – men den kan lære noget nyt
Mange, der har haft utrygge barndomme, lever enten afskåret fra deres følelser eller overvældet af dem. Kroppen kan føles som et utrygt sted – men den kan også blive din vej hjem.

At arbejde med somatisk mindfulness betyder at genopdage kroppen som et sted, du kan være tryg i. Prøv at lægge mærke til:

• Hvordan føles din vejrtrækning?

• Er der spændinger eller uro et sted i kroppen?

• Kan du mærke bare ét punkt, hvor der er ro – og blive der et øjeblik?

Heling sker, når vi begynder at føle os trygge nok til at mærke os selv igen.

Fra kontrol til kontakt
Når du har været vant til at overleve, føles kontrol som tryghed. Men ægte tryghed opstår først, når du tør slippe kontrollen lidt – og lade kroppen, relationen eller øjeblikket være, som det er.

Selvregulering handler ikke om at fjerne ubehag, men om at være med det. Når du mærker uro, kan du blive nysgerrig i stedet for at stramme grebet. Når du føler afstand, kan du række ud i stedet for at trække dig. Disse små valg ændrer alt – for de lærer din krop, at du ikke længere er fanget i fortiden.

At møde sig selv med medfølelse
Det er let at blive utålmodig med sin egen proces. “Burde jeg ikke have lært det her nu?” Men heling er ikke en konkurrence. Det er en tilbagevenden til det, der altid har været sandt: at du har værdi, også når du ikke præsterer.

Når du møder dig selv med venlighed, begynder du at løsne grebet om fortiden. Du opdager, at du ikke længere behøver at leve ud fra gamle roller – den stærke, den hjælpsomme, den stille. Du må gerne være hele dig.

Hvad tager du selv med dig fra dette?
Skriv gerne en kommentar og del dine refleksioner. Hvis du vil dykke dybere ned i dine egne mønstre og finde mere frihed og nærvær i livet, kan du booke en tid til terapi på min hjemmeside: https://cleoh.dk/book-tid-hos-sexolog-og-psykolog/.

Mere fra mig
Min bog Sprækker af lys – Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst udkommer til november og kan snart forudbestilles på Frydenlunds hjemmeside. Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du besked som en af de første – både når bogen kan forudbestilles, og når min kommende podcast går i luften. Del gerne nyhedsbrevet med andre, der kan have glæde af det – jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe med at bryde gamle mønstre og skabe sundere relationer.

Du kan møde mig på bogforum lørdag d. 8. november 2025, hvor jeg fortæller om min bog Sprækker af lys - Vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst. Se mere her: Bogforum program.

Om at fortsætte rejsen fra forståelse til heling

Kære dig,

Jeg har en vigtig opdatering, jeg gerne vil dele.

Fra midten af november flytter Hvorfor gik du ikke bare over på de betalte platforme Podimo, Mofibo og eReolen Global.
Hvis du lige har opdaget podcasten, eller stadig er midt i et afsnit, så husk at lytte færdigt her, inden den flytter.

Jeg vil også gerne sige et stort tak.
Denne podcast blev skabt for at give sprog, indsigt og håb til dig, der har oplevet psykisk vold.
Den har vist, hvorfor det ikke “bare” er så enkelt at gå – og hvordan heling begynder med forståelse, medmenneskelighed og støtte.

Men rejsen stopper ikke her.
Den fortsætter.

Jeg har nemlig skabt en ny podcast, som er en naturlig forlængelse af alt det, vi har talt om her.
Den hedder Sprækker af lys.

Hvor Hvorfor gik du ikke bare handlede om at overleve og forstå,
handler Sprækker af lys om, hvad der sker bagefter.
Om at finde frihed, styrke og glæde – og begynde at bygge et liv, der føles som dit eget.

I Sprækker af lys deler jeg viden, fortællinger og terapeutiske øvelser,
der hjælper dig med at slippe gamle mønstre og finde hjem til dig selv igen.
Det er en podcast om at rejse sig – ikke med hårdhed, men med selvomsorg.

Du kan lytte til Sprækker af lys overalt, hvor du hører podcasts –
også på de gratis platforme som Spotify og Apple Podcasts.

Og hvis du gerne vil dykke endnu dybere, udkommer min bog:
📘 Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst
den 3. november hos Frydenlund.

Du kan allerede nu bede dit bibliotek eller din boghandler om at bestille den hjem –
eller møde mig på Bogforum i Bella Centeret den 8. november.

Tak for at have været en del af Hvorfor gik du ikke bare.
For at lytte, dele og være med til at bryde tavsheden.
Jeg håber, du har lyst til at tage med videre –
fra mørket, og ud i lyset.

Med varme,
Cleoh

🎧 Lyt her: spraekkeraflys.dk
💫 Følg med på Instagram: @psykolog_cleoh
📘 Læs mere om bogen: frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654

Jeg har en lille nyhed, jeg gerne vil dele.

Fra midten af november flytter Indsigt med Cleoh over på de betalte platforme – Podimo, Mofibo og eReolen.

Så hvis du har lyttet med her og mangler et afsnit eller to, er det nu, du kan nå at høre dem, inden flytningen.

Jeg er så taknemmelig for alle jer, der har lyttet, delt og skrevet gennem tiden.
Indsigt med Cleoh begyndte som et sted, hvor vi kunne tale ærligt om psykologi, relationer og det at være menneske.

Den samtale fortsætter – bare i en lidt ny form.

Jeg har nemlig lanceret en ny podcast og en bog, der hænger tæt sammen:
Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst.

Her inviterer jeg dig ind i din egen helingshistorie – med refleksioner, fortællinger og konkrete værktøjer til at forstå gamle mønstre, finde ro i kroppen og begynde at leve mere frit og nærværende.

Du kan lytte til Sprækker af lys overalt, hvor du hører podcasts – også på de gratis platforme som Apple Podcasts og Spotify.

Tak for at have været med på rejsen hidtil 🌿

Jeg håber, du har lyst til at tage med videre – både i Indsigt med Cleoh på din nye platform, og i Sprækker af lys, hvor vi sammen fortsætter samtalen om alt det, der gør os til mennesker.

Med varme,
Cleoh

🔗 Lyt til Sprækker af lys på spraekkeraflys.dk
💫 Følg med på Instagram

I dette første afsnit tager vi de første skridt på en rejse, der handler om at finde hjem til dig selv. Her bliver du inviteret til at stille et enkelt, men stærkt spørgsmål:

Hvor skal min rejse gå hen?

Podcasten er skabt som en ledsager til bogen og indeholder både øvelser, refleksioner, interviews og guidede meditationer. Den hjælper dig med at skabe ro, forståelse og retning i dit eget liv – særligt hvis du kommer fra en familie præget af dysfunktionelle mønstre, manipulation eller følelsesmæssig utryghed.

💫 Når du ved, hvor du vil hen

Mange af os ved præcis, hvad vi ikke ønsker – vi vil ikke have angst, ikke bekymre os, ikke reagere med vrede.
Men heling starter, når vi begynder at formulere, hvad vi faktisk vil have mere af:

• Mere ro.

• Mere venlighed mod os selv.

• Mere sansning og nærvær.

For som du hører i afsnittet, kan vi ikke handle på ikke-adfærd. Vi kan kun handle på det, vi aktivt vælger at skrue op for.

🌱 FREM-TID som retning

I bogen og podcasten udfoldes et særligt akronym for FREMTID, som danner fundamentet for din udviklingsrejse:

• Forståelse – Dyk ned i, hvordan din opvækst har formet dig.

• Refleksion – Se på de mønstre, der gentager sig.

• Empati – Mød dig selv med venlighed, ikke selvkritik.

• Mål – Formuler, hvad du ønsker at opnå i din helingsproces.

• Tillid – Tro på, at sunde relationer er mulige.

• Integration – Tillad nye erfaringer at forme dig.

• Drømme – Lev et liv i overensstemmelse med dine værdier.

🌀 De fem faser i helingsprocessen

Afsnittet giver et indblik i de fem faser, som både bogen og terapiformen bag Sprækker af lys bygger på:

1. At vide – At skabe sikkerhed og forståelse for din baggrund.

2. At flytte fokus – Fra den, der sårede dig, til dig selv.

3. At hele – At genfinde dit indre fundament og bygge nyt.

4. At være til stede – At skabe ro, nærvær og selvberoligelse.

5. At vokse – At bruge din erfaring som drivkraft for et meningsfuldt liv.

Den sidste fase handler om posttraumatisk vækst – det punkt, hvor du opdager, at du ikke blot har overlevet, men vokset. Hvor dine sår er blevet til styrker, og hvor dit blik på livet har forandret sig for altid.

✍️ En invitation til dig

Afsnittet slutter med en øvelse, der bliver din første kontrakt med dig selv:

• Hvad vil du gerne opnå, når du er færdig med bogen?

• Hvilke mønstre vil du bryde?

• Hvilke værdier ønsker du at leve efter?

Det handler ikke om at skrive perfekte svar, men om at stille de rigtige spørgsmål – og lade din retning blive tydeligere undervejs.

💛 En bog og podcast om håb, mod og mening

Sprækker af lys er til dig, der er vokset op i et følelsesmæssigt udfordret familieliv – og som længes efter frihed, balance og indre ro.
Bogen og podcasten hjælper dig med at skabe mening ud af det, du har oplevet, og til at leve et liv, der er sandt for dig.

👉 Læs mere og køb bogen her: Sprækker af lys – Frydenlund Forlag

🔔 Følg og del

Hvis du blev ramt af noget i dette afsnit, så følg podcasten “Sprækker af lys” der, hvor du lytter, og del den med en ven eller et familiemedlem, der kunne have brug for den samme indsigt og støtte.

Sammen kan vi sprede flere sprækker af lys. ✨

💭 Refleksionsspørgsmål til dig

Hvad betyder heling for dig – og hvordan kunne din egen fremtid se ud, hvis du begyndte at leve ud fra dine værdier allerede i dag?

I dette afsnit bydes du velkommen til både podcasten og bogen, og du får et ærligt og nænsomt indblik i, hvad det betyder at bære ar på sjælen fra barndommen – og hvordan du kan begynde at hele.

Afsnittet giver samtidig et overblik over, hvordan podcasten er opbygget, og hvordan du kan bruge den som støtte på din egen helingsrejse mod et sundere selvværd og mere trygge relationer.

I dette afsnit hører du om:

- Hvad Sprækker af lys handler om, og hvem den henvender sig til

- Hvordan det opleves at vokse op i en familie med dysfunktionelle mønstre, emotionel utilgængelighed eller narcissistisk dynamik

- Hvorfor narcissistiske familier deler mange træk med familier præget af misbrug, psykisk sygdom eller ustabile følelsesmæssige miljøer

- Hvordan bogen og podcasten supplerer hinanden med teori, refleksion og praktiske øvelser til selvudvikling

- En forsmag på kommende afsnit om grænsesætning, ACT, compassion, traumer, nervesystemets ro og autentisk selvomsorg, samt interviews med psykologer som Rikke Kjeldgaard og behind-the-scenes om bogens tilblivelse

Om bogen

Bogen Sprækker af lys går i dybden med de temaer, podcasten berører. Den kombinerer psykologisk teori og selvudvikling med konkrete øvelser, refleksionsspørgsmål og skriveterapi, der hjælper dig med at genopbygge dit selvværd, din identitetsfølelse og din evne til at vise selvomsorg.Podcasten fungerer som et supplement – små lydvitaminpiller, der understøtter din helingsproces og giver dig indsigter, du kan tage med dig i hverdagen.

“Du behøver ikke have haft en narcissistisk forælder for at få noget ud af Sprækker af lys.Hvis du kender følelsen af at skulle gå på æggeskaller, mærker skam eller tvivl i dine relationer, så er denne podcast skabt til dig.”

Følg med

www.spraekkeraflys.dk – med artikler, lydfortællinger og refleksioner

Bogen er netop udkommet hos Frydenlund - bestil den hjem allerede nu.

Mød Cleoh på Bogforum den 8. november kl. 11.40–12.05 på Frydenlunds scene

Kort fortalt

Sprækker af lys er en podcast og bogrejse om at forstå sin opvækst, hele gamle mønstre og genfinde sit autentiske jeg.For dig, der ønsker at skabe indre ro, sætte sunde grænser og leve et liv med mere klarhed, nærvær og selvaccept.

Leave a comment

Share